SPILLETS FORMÅL
At opnå en fuld række, to fulde rækker eller pladen fuld på spillepladen.

HVORDAN SPILLER MAN
Spillepladerne fordeles mellem deltagerne. Man kan både spille alene eller flere sammen i hold.

Alle spillere modtager bingochips til at markere svarmulighed på spillepladen.

En deltager påtager sig at styre musikken samt markere de spillede numre på oversigtspladen (kaldet Playeren).

Playlister tilgås her.  Såfremt ens musiktjeneste ikke fremgår af listen, kan spillelisten oprettes manuelt ud fra oversigtspladen.

Playeren sætter playlisten i gang. Man vælger selv, om man ønsker at høre numrene i fuld længde eller f.eks. kun spiller lidt af hvert nummer.

Deltagerne skal nu gætte, hvilken kunstner der står bag, det spillede nummer.

Hvis svaret står på ens spilleplade, lægger man en bingochip på svaret. Således fortsættes der, indtil en deltager/et hold har en hel række, hvor alle de anførte numre er markerede. Herefter spilles videre, indtil en deltager / et hold har to hele rækker, hvor alle de anførte numre er markerede og herefter spilles der, indtil en deltager / et hold har hele pladen markeret med bingochips.

Playeren kontrollerer ud fra sin oversigtsplade, om der er markeret de rigtige numre.

Man kan vælge at uddele præmier til vinderne.

ER I EKSPERTER?
Spillepladerne i de fleste* spil har to sider. Den ene side har både kunstner og sangtitel, den anden side har kun kunstner på. 
Hvis I gerne vil udfordres, kan I vælge at spille bingo med den side opad, der kun har  kunstner på.

*Gælder ikke Thomas Helmig og Dansk musik fra 80'erne.

God fornøjelse.